Hvad er BBR (Bygnings- og Boligregistret)?
BBR er et landsdækkende system under Ejendomskontoret (under skat), som administreres af kommunerne.
BBR blev oprettet i 1977 på baggrund af ejers oplysninger til den 16. alm. vurdering. Samtlige husejere i Danmark udfyldte et skema med oplysninger om bl.a. arealer. Skemaet indeholder oplysningerne, som blev indberettet til BBR-registret. Ændringer, nedrivninger og nye bygninger er siden tilført registret via byggesager.
Du kan finde eksisterende oplysninger på din ejendom på www.ois.dk. Klik her.
BBR (Bygnings- og Boligregistret) er lovpligtigt, og ejeren har selv ansvaret for at få indberettet de korrekte oplysninger.
Hvis min BBR-meddelelse er blevet væk, hvad gør jeg så?
Du kan finde eksisterende oplysninger på din ejendom på www.ois.dk.
Den Offentlige InformationsServer (OIS). Klik her.
SKAT`s hjemmeside (i skattemappen). Klik her.
Hvem benytter BBR?
SKAT, forsikringsselskaber, banker, fjernvarmeforsyninger, boligselskaber, boligsikringen, ejendomsmæglere, byggesagskontorer o. m. a.
Fejl i BBR, hvad gør jeg ved det?
Du skal som ejer sørge for at få rettet fejlene ved kommunen. Er du i tvivl om hvordan, kan du kontakte BB-opmåling, der ved, hvordan det skal gøres.
Hvor lang tid tager en opmåling?
Opmåling af et énfamiliehus med kælder, stue og 1. sal samt diverse udhuse, carporte og lign. tager gennemsnitligt tre kvarter at måle op. Dertil kommer efterbehandling (tegning, udregning, undersøgelser hos kommunen, opfølgning m.m.) Du får en ændret BBR.
Fejl i BBR-meddelelsen, hvad betyder det?
Hvis der er fejl i BBR, kan det betyde en forkert ejendomsbeskatning, forkert salgspris og forkert beregning af fjernvarmeafgift, boligsikring m.m.
Den byggesagkyndige hverken vil eller kan tage ansvar for at måle korrekt op.
Hvordan foregår en opmåling?
Opmålingen foregår hurtigt, professionelt og med stor præcision. Når vi kommer hjem til dig, starter vi med at måle op i den øverste etage. Evt. svalegange og hemse måles også op. Dernæst arbejder vi os ned gennem stueetagen og til sidst går vi i kælderen, hvor vi bl.a. ser efter, om der er høj eller lav kælder, og om der er bad. Derefter måler vi alle bygninger og overdækkede arealer op udvendigt. Vi tjekker antal rum, om der er pejs eller brændeovn, mur- og tagmaterialer, højde i kælderen m.m. Hvis en del af carporten er udhus, måler vi det op hver for sig. Til sidst tegner vi bygningerne op i AutoCAD, beregner arealerne, undersøger evt. hos kommunen, hjælper til med at få lovliggjort evt. småbygninger og indberetter oplysningerne til BBR, hvis det ønskes.
Hvis der er mange bygninger på din grund, får du en situationsplan, så du har overblik over bygningernes placering på grunden og bygningsnumrene.
Opmålingsregler.
Man måler op udvendigt. Muren tæller altså med i arealet, både i stueplan og i tagetagen.
Vægge, som danner skel mellem to lejligheder, medregnes med halvdelen af vægtykkelsen til hver lejlighed. Vægge, som danne skel mellem
lejligheder og fællesrum, medregnes til lejligheden med hele tykkelsen. Hver etage måles op for sig. I tagetager måler man op i 1½ meters højde til skæring med udvendig tagflade, hvor også kviste medregnes. Er der i en bygning to eller flere lejligheder, fordeles adgangsarealerne mellem de enkelte lejligheder. Med hensyn til ejerlejligheder vil BBR´s boligareal afvige fra det tinglyste areal, som ikke medtager adgangsarealer. Udestuer er ikke boligareal, men kan være enten opvarmede eller ikke opvarmede.